IMRAN RASHID

FOREDRAG & SAMTALE MED LOTTE THOR


Oplev et inspirerende og tankevækkende foredrag med Imran Rashid, hvor han med udgangspunkt i hans nyeste bog Mærkbarhed gør status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket.

En samfund, hvor vores trang til at måle og veje os selv og hinanden har skabt et mentalt fængsel, som vi ikke længere kan flygte ud af. Hvor drømmen om konstant materiel velstand har medført en dehumaniserende udvikling, der har efterladt os stressede, retningsløse og fremmedgjorte i et accelererende hamsterhjul.

 

FOREDRAG OG SAMTALE

Arrangementet er to-delt og starter med et foredrag, hvor Imran Rashid vil uddybe nogle af pointerne fra hans bog, efterfulgt af en samtale med Lotte Thor om spørgsmål og paradokser som:


- Hvordan kan det være, at vi som folkefærd både er blandt de rigeste og lykkeligste - samtidig med at vi er ensomme, angste og deprimerede som aldrig før?

- Hvordan kan det være, at så mange unge mistrives mentalt og fx. oplever ensomhed, når vi aldrig har haft bedre muligheder for at være forbundne via digitale medier?

- Hvad har vi lært om mennesker og teknologi under Corona-krisen? Og hvordan kan vi bruge disse erfaringer til at skabe en mere indrestyret tilværelse?

- Hvordan vi får skabt et liv, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget og som vi kan mærke?

Kl. 15.00 – 16.00: Foredrag med Imran Rashid
Kl. 16.00 – 16.15: Pause
Kl. 16.15 – 17.00: Imran Rashid og Lotte Thor i samtale

 

Tag mennesker, du holder af, under armen og kom ind og vær med. Vi garanterer en eftermiddag i eftertænksomheden tegn, hvor vi får talt om de ting, der betyder mest.

---


Fremtiden elsker alt ved den her bog. “Mærkbarhed” kan ikke være bedre timet. For den, der skal være med til at skabe fremtiden og revitalisere hvad det vil sige at være et moderne menneske, får bogen de bedste anbefalinger herfra.


Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, Universal Futurist


---


Mellem fornuft og følelse, mellem hjerne og hjerte, mellem menneske og marked, mellem algoritmer og adfærd, mellem Big Brother og bruger - og med indsigt fra tech til lægekunst - formår denne bog ikke blot at give en faglig funderet og fintfølt samtidsdiagnose af vores situation mellem homo sapiens og homo digitalis. Den bidrager også med konstruktive konkrete anvisninger til hvordan vi kommer tilbage til os selv, det egentlige og dem omkring os. Efter endt læsning er man mærket af Mærkbarhed.


Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.


---


I en verden hvor flere og flere mærker konsekvensen af præstationspres og hastighed i samfundet er det vigtigt, at vi har nogen som inspirerer os til at mærke efter, og måske endda handle anderledes, for at skabe bedre odds for egen og andres trivsel. Det gør Imran glimrende i sin nye bog Mærkbarhed.


Chris MacDonald, forfatter & foredragsholder

Imran Rashid

Søndag d. 8. august

Kl. 15.00 - 17.00

(dørene åbnes en time før)


Sted

Bremen teater

Nyropsgade 39-41

København 

Corona garanti - hvis arrangementet ikke kan gennemføres uden væsentlige ændringer pga corona restriktioner, refunderes billetten. 

Imran Rashid

Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, forfatter og iværksætter. Imran er landets førende ekspert i digital sundhed. Han er oprindeligt uddannet speciallæge i almen medicin, men begyndte tidligt i sin lægekarriere at interessere sig for IT-iværksætteri. Han har arbejdet som innovationschef på Aleris-Hamlet Hospitaler, hvor han nåede at foretage mere end 2000 forebyggende helbredsundersøgelser af top- og mellemledere fra det danske erhvervsliv.

Imran Rashid har foreløbigt skrevet fem bøger om forholdet mellem mennesker og teknologi, bl.a. bestsellerne SLUK og Offline og nu også bogen Mærkbarhed, som er et opgør med den målbare tilværelse”, der handler om behovet for at erstatte målbarhed med mærkbarhed og supplere digitaliseringen af vores samfund, med en lige så vigtig humanisering.

Lotte Thor

Lotte Thor er en erfaren og rutineret journalist med speciale i formidling og interviews og ikke mindst til at få sit publikum og interviewpersoner til at føle sig i godt selskab. Lotte Thor er det gode selskab og utrolig sikker i sin tilgang og fremtoning. Hun mestrer konstruktiv og relevant kommunikation. Det gælder også til events & konferencer, debatter & interviews, som ordstyrer er Lotte Thor et super sikkert kort.

TILMELD DIG NYHEDSBREV HER